Filtrering af overløb - uden el
For overfaldsbygværker i det åbne land
På steder, hvor der ønskes filtrering af overløbet – og hvor der ikke findes el forsyning – tilbyder vi to forskellige løsninger.
CopaCylone fra Jacopa er en tromle, som begynder sin funktion, når vandet stiger op og når ristens center. Tromlen roterer og mens overløbsvandet passerer, vil ristestoffet bliver tilbageholdt og som følge af rotationen glide af og tilbage i spildevandsstrømmen. Rotationen sker via tromlens indvendige konstruktion og uden brug af ekstern energi.
HydroClean fra Steinhardt er en børsterist som også fungerer via sin konstruktion og uden brug af ekstern energi. Vandmølle princippet er drivkraften. Hvis denne ikke er tilstrækkelig, er det muligt at forsyne denne type rist med motor.